Artiklen oversættes…
Note: This post is open for comments and discussion. Any thoughts, suggestions or ideas are welcome. You can leave your comment below.
New competition regulations for season 2024/25 has been established by the board of Swedish ice hockey federation on 06-05-2024 and enter into force on 16-05-2024.
We have looked at the main changes and their impact on junior ice hockey in Sweden and in Europe with regards to international player transfers of players under 18 years (§4:7 of Regulations). Also, we would like to help the parents and players to navigate and comply with requirements in case they consider playing and practice ice hockey in Sweden during season 2024/25.
It is important to say, that the requirements are relevant for:
- players moving to Sweden alone, without their families or legal guardians.
- players that do not already have unlimited international player transfer completed prior the new competition regulations
The main requirements are:
- Proof / documentation of the highest level from player’s home ice hockey federation
- Appointed guardian for the minor player while staying in Sweden
- Documentation of access to education, schooling
Proof / documentation of the highest level from player’s home ice hockey federation:
From our perspective there are some challenges with regards to this requirement. Here are few of them:
- What if the player has already been playing one or more previous seasons in Sweden or other than home country?
We are trying to get in touch with responsible officers at the Swedish ice hockey federation – unfortunately with no luck until publication of this article. We will update the information asap.
- What if the player’s home federation won’t issue the documentation to the player actually fulfilling the requirements? We have indications that some foreign federations are (of course) not interested in their best players leaving the country and see the new Swedish regulation as a tool to achieve this goal.
Swedish ice hockey federation insured us that such cases will be looked at individually and dialog with relevant federation will be initiated regarding each individual player. The player or his / her representative just has to contact Swedish ice hockey federation if he / she thinks that his / her home federation is using the new rules to deliberately prevent the international transfer otherwise complying with requirements.
Additionally, it is also worth noting, that the administration fees for international player transfers have been raised significantly by players in age groups from U13 and up (See §3:4 of Regulations for details).
The complete ‘Competition regulations 2024/25’ document is available here:
https://www.swehockey.se/media/l4ihchtk/ta-vlingsbesta-mmelser-24-25.pdf
Swedish paper Sportbladet (Aftonbledet) brought an article about this subject on 26-06-2024 where you can find reaction (or criticism) on the new regulations as well as reaction on this criticism from Swedish Ice Hockey Federation. You can find the full translated article below. Original is available on: https://www.aftonbladet.se/sportbladet/hockey/a/3M4JA0/nyckel-att-svenska-spelare-far-ta-del
“Vi flytter svenske børn 1000km uden at blinke”
Efter regelændringen: Forudsiger klub død, 20-0 kampe og korruption
I 2022 afslørede Sportbladet millionrullen med udenlandsk ishockey ungdom.
Nu forbyder det svenske ishockeyforbund den brede import.
Der kommer flere ujævne ligaer, 20-0 resultater og hold i landet vil blive tvunget til at lukke ned, siger Flemingsbergs sportsdirektør Fredrik Strandfeldt om arrangementerne.
I den svenske regionale J20-serie (for spillere op til 20 år) havde næsten hver tiende spiller i sidste sæson en anden nationalitet end svensk. I J18 var samme tal knap 8 procent og i U16 kun lige over 3 procent. Alt sammen ifølge websiden Elite prospects statistikker.
Nu trækker det svenske ishockeyforbund i håndbremsen.
For at få et sports visum og spille ishockey i Sverige skal spillere, der er myndige fra sæsonen 2024/25, nu deltage i den nationale serie.
Samtidig har spillere under 18 år, som ikke kan bevise, at de er på højeste nationale niveau, fuldstændig forbudt at skifte til svenske klubber.
– I dag har vi over 800 udenlandske børn i svensk hockey, hvilket vi ikke mener er godt for hverken dem, der har forladt deres hjemland eller for svensk ishockey på længere sigt, sagde konkurrencechef Magnus Mårtensson, da det nye konkurrence reglement blev præsenteret på forbundets hjemmeside.
Det er en længe ventet beslutning i mange lejre af svensk hockey, og allerede i forbindelse med, at Sportbladet afslørede millionrullen med udenlandske import spillere i svensk junior hockey for to år siden, der lovede det svenske ishockeyforbunds udspil.
Men det er også en ændring, der skaber bekymring for svensk junior hockey.
Det er to år siden, vi mødte Fredrik Strandfeldt under tilskuerpladserne i hockeyarenaen i Nyköping, som en del af Sportbladets opmærksomhedsskabende reportage. Så havde han netop set sit J18-hold fra Flemingsberg tabe mod Nyköping i en kamp, der indeholde i alt 30 udenlandske spillere i varierende alder.
I den nu netop afsluttede sæson, 2023/24, havde Flemingsberg ti importspillere under 18 år på deres juniorhold og yderligere to i U16.
Men Strandfeldt er ikke enig i, at klubbens aktiviteter er en trussel mod hverken de unge eller svensk ishockey. Han beskriver dem snarere som en brik i en kamp mellem giganterne og de små klubber i svensk hockey. Mellem dem, der har en national gymnasieuddannelse (i alt 27 klubber, heraf Djurgården, AIK og Flemingsbergs lokalrival Huddinge i Stockholm-området). Og dem, der er uden.
“75 drenge forsvandt i en eneste aldersgruppe”
Strandfeldt understreger, at han ikke ønsker at blive opfattet som bitter. At han taler for de små klubber er også hans eget valg.
– Jeg takkede så sent som for et par uger siden nej til et tilbud om at blive træner for en NIU-klub. Jeg synes, det er sjovere at være i en lille klub. “Ingen kan lide os, men vi er ligeglade”, den mentalitet passer mig.
NIU-klubberne dominerer svensk juniorhockey. For det er de foreninger, som de bedste spillere søger for at få den bedste mulighed for at kombinere deres ishockey med en skoleuddannelse.
På dette hold er alle spillere født i 2006 allerede klar til Färjestad, AIK, Leksand, Rögle, Växjö… De er alle væk indtil næste sæson. I alt sender vi 15 spillere fra hver aldersgruppe til elite hockey gymnasiet, sagde Fredrik Strandfeldt, da vi mødtes i Nyköping 2022.
Nu beskriver han endnu engang forholdene for de foreninger, der står uden den type skole.
75 drenge fra Stockholm tog rundt i landet til forskellige NIU-skoler i 08-års gruppen alene. Hvis man også skulle antage, at de 75 spillere var ret gode, så tilføjer man, at Huddinge, Djurgården og AIK vælger ti hver, man er nu oppe på over 100 spillere alene i 08-års gruppen. Efter alt det kan vi udvælge spillere fra nummer 100 i kvalitets-rækkefølgen.
Strandfeldt beskriver, at Flemingsbergs primære mål ikke er at hente udenlandske juniorer. At det er svært at løse alting socialt, og at både kulturelle og sproglige hindringer hele tiden gør det svært.
Men vi har ikke noget valg. Vi kan ikke finde svenske spillere, der er parate til at ofre det, der kræves for at spille i disse J18-serier. At træne to sessioner om dagen, seks dage om ugen. Vi leder efter dem, men det er svært.
Strandfeldt sukker.
Det er ekstremt hårdt for U16-spillere at gå op og spille juniorhockey. Man kan ikke bare grine af det og tro, at 08’erne, der spillede i b-serien af Stockholm Cup, vil kunne følge med i kampen. Det bliver 100-0. Ingen tvivl.
Fredrik Strandfeldt taler klart for sig selv; han vil Flemingsberg det bedste. Men hvis hans forudsigelser går i opfyldelse, vil det uundgåeligt påvirke hele svensk ishockey.
For sportschefen er overbevist om, at kvaliteten af den svenske junior serie vil tære på. Simpelthen fordi der ikke er nok spillere tilbage, når de store klubber har håndplukket deres trupper.
Jeg tager det op ved hvert eneste møde i Stockholms ishockeyforbund, og jeg gør det, fordi det er vigtigt for svensk hockey. Vi ødelægger selv vores juniorhockey lige nu, og det er primært de store klubber, der gør det.
Han beskriver, hvordan de bedste spillere er samlet på nogle få juniorhold, hvilket knuser konkurrencen.
Samtidig rykker klubberne også hele tiden yngre spillere op, som endnu ikke har nået alderen, og forsøger at stimulere deres individuelle udvikling.
Noget Strandfeldt også synes sænker kvaliteten af spillet.
Jeg var til en fremlæggelse hos det svenske ishockeyforbund forleden, hvor de forklarede, hvor svært det er at se, hvem der har talent, når de er 15-16 år. Men i svensk hockey presser vi stadig disse spillere op hele tiden. Det vil udvande serien endnu mere, og det bliver værre hockey for dem, der er tilbage. Min fornemmelse er nu også, at det bliver mere og mere almindeligt, at svenske spillere tager til USA i stedet.
Det svenske ishockeyforbund ser ikke en stigning i svenske juniorspillere i de amerikanske ligaer, men fortæller, at de følger udviklingen. I USA åbner flere igangværende juridiske tvister for muligheden, at skoler kan refundere deres atleter økonomisk på college-niveau.
Noget der kunne være endnu et værktøj for amerikanske skoler til at tiltrække svenske talenter over Atlanten.
NCCA (de amerikanske college- og universitetsligaer) er allerede et godt niveau, du kan gå direkte til NHL derfra. Min fornemmelse er også, at flere og flere svenskere allerede er holdt op med at bekymre sig om den svenske vej. De er ikke villige at tage til Östersund for 2,5 minutters istid og gå glip af fire dages træning, siger Strandfeldt.
Chokerende stigning i afgiften
Flemingsbergs sportschef mener også, at forbundet håndterede de nye regelændringer nonchalant. At oplysningerne brød ud på en måde, som aldrig havde fået lov til at ske, hvis ændringen rammer de store giganter i samme omfang.
Det her kom ud af det blå for os. Informationen kom ud i midten af maj, og den blev ikke sendt ud, den dukkede bare pludselig op på forbundets hjemmeside. Man kunne forestille sig, hvilken ballade det ville have været, hvis de i stedet ændrede indtaget til NIU for 08’erne midt i maj, for de har været klar i 1,5 år allerede. Men vi havde også vores trup klar, og nu skal vi starte forfra.
Strandfeldt siger, at halvdelen af Flemingsbergs J18-trup ville have bestået af udenlandske spillere næste år. Nu, først, skal klubben undersøge, hvor mange af dem, der kan tænkes at opfylde forbundets nye krav til landsholds status.
Jeg synes også, at det er ret vilkårligt. Jeg ved, hvor korrupt systemet er i nogle af disse lande, så dem med penge og forbindelser vil ikke have noget problem med at få disse certifikater.
Hvor mange af dine tiltænkte spillere tror du opfylder kravene og stadig er aktuelle for dig?
Jeg vil sige omkring halvdelen. Men det er før de økonomiske krav.
For samtidig med at mulighederne for at hente udenlandske mindreårige spillere falder, stiger afgifterne herfor også voldsomt. Fra SEK 2.500 for en spiller under 18 år til SEK 12.500 for en dreng eller pige, der er 13 år eller ældre.
Den stigning skete også helt ud af det blå og uden varsel. Der burde i det mindste være en debat, før den slags ændringer. Vi har stadig ikke fundet ud af, hvorfor de gjorde det.
Fredrik Strandfeldt understreger flere gange, at han kan sympatisere med flere potentielle årsager til regelændringerne. Det, han frem for alt efterlyser, er en debat, hvor disse argumenter kan vejes mod andre.
Så vi tester.
Er det rimeligt, at din vurderede aktuelle sportslige kompetence afgør, om du som mindreårig spiller har ret til at få en hockeyuddannelse i Sverige?
Det tror jeg ikke. Vi har været helt okay i eliten nu, vi slog Södertälje i begge kampe, spillede 1-1 mod Almtuna og var tæt på at slå AIK. Men det betyder, at vi får et dårligere hold næste år, vi bliver slået mere, og det bliver en mere ujævn liga. Men vi har stadig ikke det værste.
Strandfeldt peger på landdistriktsklubber, der har fyldt op med udenlandske spillere, så deres egne talenter kan have et hold tilbage at spille på.
De vil blive tvunget til at lukke deres hold ned, og så skal de svenske spillere rejse titusindvis af kilometer for at spille.
Men er det rimeligt at fylde op med udenlandske mindreårige spillere for at udfylde hold og få mere lige serier?
Jeg forstår argumentet, men jeg synes, det er ret godt. Svensk hockey har et slogan om, at vi skal have en uddannelse i verdensklasse, og så synes jeg, vi også skal have de bedste juniorligaer.
Er det rimeligt at flytte til udlandet som barn for at spille ishockey?
Det kan selvfølgelig diskuteres, og derfor synes jeg, det ville være godt, hvis debatten kom op. Det, jeg kan synes er rigtig uretfærdigt, er, at fem spillere født i 2008 kan rejse fra Stockholm til Björklöven i Umeå, en til Modo i Örnsköldsvik og tre til Vännäs, men en dansker kan ikke rejse 20 minutter over broen fra København til Malmø.
Hvert år flytter vi svenske spillere hundrede kilometer uden at blinke og uden at kræve en god mand, der kan tage sig af dem. Og ikke kun til store klubber, men til alle huler, der kalder sig et hockeygymnasium. Men den debat har vi aldrig.
Strandfeldt sukker.
Jeg ved ikke, om det er så meget værre at flytte fra Riga til Stockholm under ordnede forhold for også at lære et nyt sprog, en ny kultur og få et netværk af kontakter i andre lande. Er det værre, end at en 15-årig flytter fra Stockholm til Umeå nu?
Hvad tror du bliver forskellen i serien næste år?
Det bliver mere ujævnt. NIU-klubberne bliver bedre, og de små klubber, der forsøger at konkurrere, bliver dårligere. Ingen bliver gladere end mig, hvis vi får flere svenske J18-spillere med, men vi skal have en gruppe, der vil, ellers sker der ikke noget. Nu får forbundet 20-0 resultater.
Hvad vil du, der skal ske nu?
Mit forslag er, at alle SHL-klubber måske ikke skal have et hockeygymnasium. I dag ender alle topspillerne fra tv-pucken i Djurgården. Det 09-indtag de laver nu (15-årige) er helt vanvittigt, jeg forstår ikke hvordan alle vil passe ind på deres U16-hold, men nogle af dem skal spille i deres fjerde kæde.
Hvis man i stedet spredte de spillere mellem forskellige hold, ville man have fået mere lige kampe, mere konkurrence, det ville ikke have været forudbestemt, hvilke hold der skulle komme til U16–SM og spillerne ville have vænnet sig til bedre kampe med større rolle orientering. Men det ville have knækket alle NHL-millionerne.
Strandfeldt peger på, hvordan kompensationen, når en svensk spiller senere skriver under for en NHL-klub, deles mellem de klubber, hvor den pågældende spiller har været i de foregående fire sæsoner. Hvis det er den samme klub alle fire år, modtager den forening hele beløbet (i alt omkring 4 millioner SEK, hvoraf 5-10 procent dog går til det svenske ishockeyforbund).
Så ligesom fodbolden er begyndt at se på strategiske løsninger omkring en høj trupværdi, har hockey foreningerne taget til sig, at jo flere gode spillere de kan have under deres arme tidligt, jo flere muligheder har de for at hente NHL-penge ind.
“Nøglen er, at svenske spillere får deres del”
Det svenske ishockeyforbunds svar på kritikken
Er det værre at hente en dansk 15-årig fra den anden side af broen end at flytte et svensk barn 1000km?
Nu svarer det svenske ishockeyforbund på kritikken omkring regelændringen for udenlandske unge.
“I dag har vi træning i verdensklasse i vores foreninger og ser det som en nøglefaktor, at vores svenske spillere kommer til at tage del i det,” skriver konkurrence chef Magnus Mårtensson.
Import af udenlandske spillere til svensk ungdoms- og juniorhockey har været et varmt diskussionsemne i flere år. Nu har det svenske ishockeyforbund trukket i håndbremsen og stoppet alle spillere, der ikke er en del af landsholdet fra de svenske ligaer.
En beslutning, som igen nu også får kritik.
Flemingsbergs sportsdirektør Fredrik Strandfeldt, der i næste sæson håbede på at få halvdelen af sit J18-hold til at bestå af udenlandske spillere, advarer blandt andet om, at konkurrencen vil tære på, og konkurrencemiljøet forringes.
Via e-mail adresserer det svenske ishockeyforbunds konkurrencechef Magnus Mårtensson og udviklingschef Anders Wahlström bekymringerne.
“En stigning på ungdomssiden”
Mårtensson mener, at årsagen til ændringen er, at forbundet “i dag har træning i verdensklasse i vores foreninger og ser det som en nøglefaktor, at vores svenske spillere kommer til at deltage i den træning for at nå målet om at blive de bedste i verdenen.”
Han beskriver også, hvordan antallet af udenlandske spillere på både dame- og herresiden er steget mere og mere.
“Den største stigning er sket i vores regionale serier og vi ser nu også en stigning på ungdomssiden. Vi har derfor valgt at regulere indtaget af udenlandske spillere under 18 år, hvor der stilles hårdere krav for at sikre en god miljø for børnene.”
Mårtensson afviser også Flemingsbergs forargelse over den manglende information undervejs i forløbet og mener, at forbundet fulgte sin politik “om at kommunikere, når der er truffet beslutninger og at have en løbende dialog med de involverede parter under den igangværende proces i en demokratisk ånd, så alle får deres mening”.
“Vi kræver et certifikat”
Flemingsbergs Fredrik Strandfeldt, advarer også om, at ændringen (hvor udenlandske spillere ifølge de nye regler skal kunne bevise, at de er “på højeste niveau/aktuelt aktive på landsholdet i deres hjemland”, før de bydes velkommen til Sverige) er sat op for korruption.
“Vi kræver et certifikat fra spilleren, som vi verificerer med det relevante lands ishockeyforbund”, skriver Magnus Mårtensson.
Hvordan defineres “højeste niveau”?
“Det er defineret af hvert lands ishockeyforbund i dialog med os.”
Hvem bestemmer, hvem der er “landsholds relevant”?
“Diverse landes ishockeyforbund.”
Hvordan sikrer man, at dette går glat (at pladser og certifikater udstedes retfærdigt)?
“Vi tjekker med afgangs landets ishockeyforbund.”
Forbundet er dog enig med Strandfeldt i, at de lange træk for svenske spillere inden for landet også er et problem. Men et problem, de synes er aftagende.
“Grundlæggende ved vi, at man foretrækker for en spiller i denne alder at have højst en time til forældrenes hjem. Nærheden til forældrenes støtte er vigtig. Under tiden har vi set, at antallet af langsigtede flytninger inden for Sverige er faldet,” skriver udviklingschef Anders Wahlström.
Er der nok motiverede svenske J18-spillere til at udfylde det tomrum, der nu opstår?
“Ja, vi ser en meget god vækst af veluddannede spillere i svensk hockey”, skriver Wahlström.
Hvordan har du det med situationen med svenskere, der vælger at spille collegehockey i Nordamerika?
“Ser man på de seneste par sæsoner, er situationen nogenlunde uændret i forhold til antallet af spillere, der forlader. Her følger vi udviklingen tæt med løbende opfølgning,” skriver Magnus Mårtensson.